Mange har set shows, hvor deltagerne under hypnose foretager sig besynderlige ting. Det kan få en til at undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre.

 

Er hypnose virkelig så magtfuldt, at det kan få folk til at tro, at de er på ferie i troperne, eller at de er uddannede astronauter, der skal lande på månen?

 

 

 

Hypnose minder nok mest af alt om dagdrømmeri. Det er en trancetilstand, hvor alle andre indtryk end dem, hypnotisøren gør gældende, er lukket ude.

 

I denne tilstand er man modtagelig over for de forslag, som hypnotisøren giver en - disse er altid aftalt på forhånd - og man kan lade være at følge et forslag, hvis man ikke accepterer det.

Som oftest henvender folk sig til en hypnotisør/hypnoterapeut for at opnå en ændring i sin tilstand/sit adfærdsmønster.

 

Hypnose er et samarbejde mellem hypnotisør og klient. Et samarbejde, der skal få vores bevidsthed til at tage en pause, mens underbevidstheden overtager kontrollen. Bevidstheden er den del af os, der fortæller os, hvad vi ikke kan. Derfor er det hensigtsmæssigt at få den om på bagsædet.

 

Der er mange teorier om underbevidstheden. Man mener, den styrer op til 90% af de ting, vi foretager os. Når en ting er indlært, lagres den i underbevidstheden, som derefter sørger for, at man kan gøre ting - helt uden at tænke over det. Det er særdeles hensigtsmæssigt, når vi taler om at gå, cykle osv., men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det, vi har indlært, skaber problemer for vores daglige liv. Her kan nævnes det at være bange for forskellige ting, følelsen af ikke at være god nok, blandt mange mange andre.

 

Personligt oplever jeg Hypnose og hypnoterapi som utroligt stærke redskaber, der kan hjælpe med til at afdække årsager til uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og sætte andre mere livsbekræftende adfærdsmønstre i stedet.

 

 

 

 

Jalousiforestillinger: Vrangsforestillinger om at ens partner er utro, mm.

Bulimi er en spiseforstyrrelse. Når man har bulimi, får man jævnligt en uimodståelig trang til at spise meget store mængder mad.

Hvis du vil tabe dig i vægt, mangler motivation til at røre dig, eller du har trang til søde sager.

Nedsat stemningsleje, sortsyn, manglede social interesse og kontakt, ingen selvtillid, manglende energi, skyldfølelse, koncentrationsbesvær. Selvmordstanker kan forekomme, søvnproblemer, nedsat appetit og vægttab. 

Manien er depressionens modsætning, karakteriseret ved løftet stemningsleje og højt humør, som let kan skifte til irritation og agitation. Stort aktivitetsniveau, tankeflugt, koncentrationssvigt, selvovervurdering og forringet dømmekraft, nedsat søvnbehov og øget seksuel interesse. Hallucinationer og vrangforestillinger kan forekomme.

Mildere form for mani. Symptomerne er identiske med mani, men knap så udtalte. Patienter med hypomani kan som regel fungere socialt.

Angst for åbne pladser. Udtrykket bruges også om angst for at befinde sig ved begivenheder hvor der er mange mennesker sammen på ét sted og angst for at befinde sig i situationer, hvor man har svært ved at komme væk, f.eks. i køen i supermarkedet, i bussen eller i toget. Hvis man lider af agorafobi, vil man derfor ofte gøre meget for at undgå sådanne situationer, og det kan betyde at fobien sætter store begrænsninger for hvad man kan foretage sig.

Angst for at føle sig observeret eller for at blive kritiseret af andre mennesker. Hvis man lider af socialfobi, eller socialangst som det også kaldes, er man så angst for at være sammen med andre mennesker at man er tilbøjelig til at trække sig fra socialt samvær. 

Selv om man har stor lyst til at være sammen med andre, føler man sig kejtet, klodset og forkert, og man er bange for hvad andre tænker om en. I værste fald kan man være så hæmmet af sin angst, at man ikke kan klare uddannelse og jobs, hvor man skal være sammen med mange mennesker. Ofte får man heller ikke en kæreste, fordi man ikke tør kontakte det andet køn.

Angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for edderkopper, angst for højder eller tordenvejr. Enkelfobi er den mest almindelige form for angst. Fobi er græsk og betyder frygt, og en enkelfobi betyder at man er bange for en eller flere helt bestemte ting eller situationer. 

Nogle mennesker er f.eks. bange for edderkopper, mus eller andre dyr. Andre lider af angst for at befinde sig på høje steder eller i lukkede rum, og atter andre er bange for at flyve, for at gå til tandlæge eller for at se blod.  

Kaldes også dyssocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere hed det psykopati. Hvis man har en antisocial personlighedsforstyrrelse, har man svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre mennesker. Man bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Man har en tilbøjelighed til at skyde skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser af sine egne handlinger.

Mere eller mindre konstant angst, nervøsitet og anspændthed.  Hvis man lider af generaliseret angst, er man mere eller mindre angst hele tiden. Man er konstant nervøs og anspændt og er ofte bekymret for om man selv eller ens nærmeste bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Bekymringerne kan ødelægge søvnen. Man ligger og spekulerer, og man er træt om dagen. Man spænder i musklerne og får ondt i hovedet og andre steder i kroppen. Ofte er man svimmel, har hjertebanken, åndenød og er tør i munden.

Når man har anoreksi opfatter man sig selv som for tyk, selv om man i virkeligheden er meget, meget tynd. Man har lavt selvværd, som man forsøger at kompensere for ved at kontrollere sin vægt. Man spiser utroligt lidt og dyrker meget motion. Anoreksi er en spiseforstyrrelse som først og fremmest rammer unge piger og kvinder. Det er en sygdom, hvor man fokuserer overdrevent på sin krop og på at tabe sig, også selv om man i forvejen er undervægtig.

En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for, som man har svært ved at forlige sig med. Man kan f.eks. komme i krise, hvis en nær pårørende dør, man bliver skilt, man bliver arbejdsløs, eller man skal på pension.

Panikangst eller angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt at man kan være påvirket af det i flere døgn. Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

Selvværd og selvtillid hænger ofte sammen med opvækst.  Har du fået bekræftelse på, at du er god nok fra dine forældre, arbejdsplads og vennerne, har du et grundlæggende godt selvværd. Det betyder ikke, at du ikke undertiden kan føle mindreværd og usikker, men du finder ret hurtigt igen den indre bekræftelse på, at du er okay. Hvis du derimod ikke har fået tilstrækkelig bekræftelse på, at du har værdi, skal der mindre til, før du "vælter".

Naturkatastrofer, brand, skibsforlis, bilulykker, vold, incest, voldtægt Mere generelt kan man sige, at begivenheder, som kan give traumer, indebærer:   Alvorlig skade på egen person eller trusler om det.   Andres død eller trusler mod andres eller eget liv.  Grov overskridelse af egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om handlinger af den karakter.

Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede. Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid, kan blive alvorligt syge både fysisk og psykisk.

Det er ganske normalt, at mennesker rødmer i situationer som vi opfatter som pinlige eller flove, især i teenageårene oplever mange unge denne tilstand. For nogle mennesker optræder rødmen eller svedtendenser på en uhensigtsmæssig måde, som kan virke hæmmende både socialt og i erhvervsmæssige sammenhæng.

Mange døjer med led- og muskelsmerter, men det er muligt at dæmpe smerterne hurtigt og effektivt. De fleste kender til generende smerter i led og muskler. I bedste fald er de ubehagelige, i værste fald kan de næsten umuliggøre en almindelig hverdag. Uanset om smerterne er akutte eller kroniske, skyldes gigt, forkert arbejds-stilling, overbelastning eller skader.